ImageThe Apple StoreImageImageImageImageImage
Image

Betingelser for Apple Store

Om disse betingelser Levering Reklamationsret Databeskyttelse
Bestilling Returret Apples ansvar Force majeure
Priser Software Kontaktoplysninger
til Apple
Konfliktløsning
Betaling Telefonisk support Eksportbegrænsninger Definitioner


1. Om disse betingelser

I disse betingelser betyder "Apple", "vi" og "os" Apple Sales International, Hollyhill Industrial Estate, Hollyhill, Cork, Irland, registreringsnummer 157192, og "du" og "dig" betyder kunden.

Nogle ord skrives med stort begyndelsesbogstav. Disse ord bruges i en bestemt betydning og er defineret i slutningen af disse betingelser, der sammen med Bestillingskuponen og Bekræftelsen udgør Aftalen mellem Apple og dig angående levering af Produkter. For Software gælder endvidere nærmere licensbetingelser, jf. punkt 8.1. Ingen andre betingelser er gældende. Aftalen kan ikke ændres, medmindre der indgås en skriftlig aftale mellem parterne, eventuelt via e-post.

Selv om disse Betingelser er på dansk, kan kommunikationen med Apple foregå på engelsk.


2. Bestilling

2.1  For at kunne afgive en ordre skal du være 18 år gammel og kunne kontaktes via en anden telefon end en mobiltelefon. Hvis du vil udnytte de specielle rabatter i Apple Store for Education, skal du enten være registreret som studerende og være i  besiddelse af et gyldigt studiekort, eller være lærer eller lektor ved en uddannelsesinstitution og skulle bruge Produktet til eget brug, i dine klasser eller til forskning. Apple er til enhver tid berettiget til at kræve bevis for din ret til at foretage indkøb i henhold til denne bestemmelse. Apple forbeholder sig ret til at annullere din ordre efter eget skøn, hvis vi bestemmer, at du ikke er studerende, lærer eller lektor, og/eller at du ikke skal bruge Produktet til egen brug eller til undervisnings- eller forskningsformål. Du vil blive underrettet, hvis vi annullerer din ordre på ovenstående grundlag. Evt. indbetalinger, som du har foretaget, vil blive refunderet.

2.2 Kun myndige personer, som kan kontaktes via fastnettelefon, kan afgive Bestilling.

2.3 Du kan afgive en Bestilling på følgende måder:

2.3.1 Ved at udfylde Bestillingskuponen på Apple Store-webstedet, og, når du har logget ind eller oprettet en personlig konto, klikke på knappen "Afgiv Bestilling", eller

2.3.2 Ved at ringe til Apple på tlf. 80 24 08 35 mellem 09:00 og 17:00 fra mandag til fredag.

Apple modtager ikke Bestillinger gennem andre kommunikationskanaler end ovenstående.

2.4 Når du afgiver en Bestilling, tilbyder du at købe de valgte Produkter i henhold til disse betingelser. Apple har ret til at afvise din Bestilling, uden at du på dette grundlag kan gøre noget krav gældende over for Apple.

2.5 Når du afgiver en Bestilling, får du et Web-bestillingsnummer, enten via Apple Store-webstedet, hvis du afgiver din bestilling her, eller i forbindelse med din telefoniske Bestilling.

2.6 Hvis Apple accepterer din Bestilling, modtager du en Bekræftelse. Bekræftelsen sendes til den e-postadresse, som du har oplyst på Bestillingskuponen eller i forbindelse med din telefoniske bestilling. Hvis du ikke har oplyst nogen e-postadresse, sendes Bekræftelsen med almindelig post. Bekræftelsen er bindende fra det tidspunkt, hvor den sendes, jf. dog punkt 6.3 og 7. Hvis Apple ikke kan acceptere din Bestilling, forsøger Apple at kontakte dig telefonisk, via e-post eller ved almindelig post.

2.7 Selv om Apple bestræber sig på at levere alle Produkter, der er angivet i Bekræftelsen, kan der opstå situationer, hvor Apple ikke kan levere Produkterne, f.eks. fordi Produkterne ikke længere er i produktion, eller fordi Apple ikke kan skaffe de nødvendige komponenter fra en underleverandør. I sådanne tilfælde kontakter Apple dig og foreslår eventuelt at levere et andet Produkt. Hvis du ikke er interesseret, annullerer Apple Bestillingen af de Produkter, som ikke kan leveres, og returnerer betalt købesum for disse Produkter. Udover tilbagebetalingen kan du ikke gøre noget krav gældende over for Apple.

2.8 De oplysninger, som findes i reklamer, brochurer og andet materiale på Apple Store-webstedet, eller som oplyses af vores repræsentanter eller medarbejdere, udgør en opfordring til at afgive Bestilling. Ingen af disse oplysninger udgør et tilbud fra os om at levere nogen Produkter.

3. Levering

I henhold til disse Betingelser vil vi levere de Produkter, som er angivet på Bekræftelsen.


4. Priser

4.1 Priserne på Produkterne fremgår af din faktura.

4.2 Du skal betale moms i henhold til gældende satser, som fremgår af fakturaen. Ingen interne køb er tilladte via Apple Store-webstedet.

4.3 Eventuelle leveringsomkostninger betales af dig i henhold til fakturaen.

5. Betaling

5.1 Du kan betale for Produkterne som angivet i afsnittet om Betaling på Apple Store-webstedet.

5.2
Betalingen skal ske i den valuta, som er angivet på fakturaen.

5.3 Hvis du betaler med kreditkort, skal du opgive kreditkortoplysninger, når du afgiver din Bestilling. Vi trækker beløbet på dit kreditkort, når fakturaen udskrives, eller når Produkterne sendes. Vi påbegynder ikke produktionen af Produkterne, leverer Produkterne eller udfører en Serviceydelse, før kortudstederen har godkendt betalingen. Vi underretter dig, hvis vi ikke modtager en sådan godkendelse fra kortudstederen. Kreditkortadressen skal være i Danmark.

5.4 Hvis du betaler med check, bankoverførsel eller postgiro, sender vi en opkrævning til dig. Produkterne produceres og leveres og Serviceydelserne ydes først, når vi har modtaget din betaling. Hvis vi ikke modtager betalingen inden for 30 dage efter Bestillingen, annullerer vi din Bestilling.

5.5
Vi sender en opkrævning, faktura og Produkterne til den leveringsadresse, som du har oplyst på Bestillingskuponen eller i forbindelse med din telefoniske bestilling. Hvis du har oplyst en e-postadresse, sender vi opkrævningen/fakturaen til denne e-postadresse.

6. Levering

6.1 Produkter betalt med kreditkort leveres kun til adresser i Danmark. Produkter betalt med andre betalingsmetoder, som oplyst i afsnittet om betaling på Apple Store-webstedet, leveres ikke til noget land uden for Territoriet.

6.2 Produkterne leveres til den leveringsadresse, som er oplyst på Bekræftelsen. Hvis du betaler for Produkterne med kreditkort, leveres Produkterne dog til den adresse, som kreditkortet er tilknyttet, og som er angivet i Bekræftelsen.

6.3 Vor logistik, vil levere Produkterne til dig inden for normale åbningstider, Mandag til Fredag.
Apple bestræber sig på at producere Produkterne inden for 14 dage fra udstedelsesdatoen på Bekræftelsen. Den anslåede produktionstid, som oplyses ved bestillingen, er vejledende og er ikke det samme som leveringstid. Hvis du har bestilt flere Produkter samtidig, kan vi levere disse Produkter på forskellige dage. Du kan til enhver tid før leveringen annullere Bestillingen af Produktet ved at ringe til os på tlf. 80 24 08 35 og oplyse dit Web-bestillingsnummer. Levering af Serviceydelser finder sted, når Produkterne er leveret, i overensstemmelse med de specifikationer og procedurer, der gælder for disse Serviceydelser. Leveringstider på Serviceydelser skal aftales direkte med Apple og/eller den serviceudbyder, som Apple samarbejder med. Når leveringstidspunktet for Serviceydelserne er blevet fastsat, er dette bindende for dig. Hvis du ikke overholder det aftalte tidspunkt, eller hvis du ikke har de nødvendige faciliteter, f.eks. Internetadgang, på trods af at du gav udtryk for dette, da aftalen blev indgået, er Apple berettiget til at annullere din bestilling.

6.4 Du overtager ejendomsretten og risikoen, når Produktet er overgivet til dig.

6.5 Når Produkterne er leveret, sender vores kurer en leverancebekræftelse via e-post, hvis du har oplyst en e-postadresse på Bestillingskuponen.


7. Returret

7.1 Hvis du ikke er tilfreds med Produktet eller Betingelserne for en given Serviceydelse, som du har købt hos os, kan du returnere Produktet til os eller annullere retten til Serviceydelsen og modtage tilbagebetaling svarende til prisen på det returnerede Produkt eller Serviceydelse, hvis du kontakter os inden for 14 dage (eller 10 arbejdsdage) fra leveringen af Produktet eller inden for 14 dage (eller 10 arbejdsdage), efter at du har købt retten til Seviceydelserne. Du kan dog ikke returnere et Produkt og modtage fuld tilbagebetaling, hvis Produktet er Software, som ved leveringen var forseglet og ubrugt, hvis du har brudt forseglingen. Du kan ikke få tilbagebetaling svarende til købsprisen af en serviceydelse, hvis du har benyttet dig af serviceydelsen.

7.2 Hvis du vil benytte retten til at returnere et Produkt eller annullere retten til en Serviceydelse, som du er utilfreds med, skal du kontakte Apple på tlf. 80 24 08 35 mellem kl. 09:00 og 17:00 fra mandag til fredag og aftale, hvordan Produktet skal returneres. Produkter skal returneres i den originale emballage og skal være ubeskadigede. Når kureren afhenter Produktet, skal du kræve en underskrevet kvittering til dokumentation for, at han har modtaget Produktet.

7.3 Hvis Produktet returneres til os i ubeskadiget stand, refunderer vi købsprisen på Produktet.


8. Software

8.1 Du har licens til den leverede Software på de betingelser, som findes i de tilhørende licensbetingelser. Disse licensbetingelser følger med Softwaren ved levering eller oplyses, når du henter Softwaren via Internettet fra Apple Store-websitet i henhold til punkt 8.3.

8.2 Du bærer risikoen for, at den bestilte Software passer til dit behov og er kompatibel med dine eksisterende systemer og procedurer. På Apple Store-websitet findes en nærmere beskrivelse af alle Produkter og Software.

8.3 Du kan også hente Software via Internettet fra Apple Store-webstedet. Du kan kun betale for denne type software med kreditkort. Når kortudbyder har godkendt betalingen, modtager du oplysninger om, at du kan begynde at hente Softwaren via Internettet. Hvis overførslen afbrydes, mens du henter Softwaren, skal du starte forfra. Hvis du ikke kan hente Softwaren, kan du skriftligt anmode Apple om at få pengene tilbage. Udover tilbagebetalingen kan du ikke gøre noget krav gældende over for Apple.

9. Telefonisk support

9.1 Medmindre andet er opgivet på Apple Store-webstedet på det tidspunkt, hvor du foretager en bestilling, opkræves der ingen ekstraomkostninger for telefonisk support til hardwareprodukter som defineret nedenfor eller Apple-software (medfølgende eller separat som defineret nedenfor), der er købt via Apple Store-webstedet. Denne serviceydelse er tilgængelig i 90 dage fra købsdatoen (datoen på fakturaen). Support til software, der ikke er fra Apple, ydes af producenten.

9.2 Telefonisk support omfatter kun telefonisk rådgivning og vejledning i relation til indstilling, installering og lignende.

9.3 Telefonisk support er åben fra 08:00 til 20:00 mandag til fredag. Du får telefonnummeret til Apples telefonisk support samt et kundenummer tilsendt med posten, når Produkterne er blevet leveret. Du skal betale for telefonsamtalerne, som takseres til den gældende landetakst.

9.4 I forbindelse med telefonisk support forsøger vi at besvare dine spørgsmål, når du ringer til os. Vi kan ikke garantere, at vi kan besvare dine spørgsmål fyldestgørende. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt for os at ringe tilbage senere med et løsningsforslag.


10. Et års begrænset garanti

10.1 Alle nye Hardwareprodukter fra Apple leveres med et års begrænset garanti for materiale- og produktionsfejl. Garantibetingelserne, der er en del af og inkorporeret i denne Kontrakt ved henvisning, er tilgængelige, hvis du klikker på det pågældende hyperlink nedenfor. Garantibetingelserne er også indeholdt i pakken med Hardware fra Apple. Du kan se en kopi af den begrænsede garanti på Hardwareprodukter fra Apple, herunder begrænsninger og undtagelser, før du foretager dit køb, hvis du klikker på det pågældende hyperlink nedenfor. Den begrænsede garanti dækker kun Apples Hardwareprodukter (som defineret nedenfor). Den dækker ikke Software, Serviceydelser eller andre produkter. Du bør læse de pågældende Softwarelicenser for at se, hvilken garanti, der gælder for din Software.

Et års begrænset garanti på nye produkter undtagen iPod og iSight
Et års begrænset garanti på iPod og iSight

Hvis du har spørgsmål vedrørende dine garantirettigheder, kan du ringe til os mellem 8.00 og 19.45 på hverdage og opgive serienummeret på din Hardware fra Apple. Telefonnummeret til garantiservice leveres med din Hardware fra Apple. Du skal selv afholde udgifterne til telefonsamtalerne i henhold til lokale takster.

10.2 Produkter fra andre producenter end Apple/tredjepartsprodukter

Alle garantikrav vedrørende produkter fra andre producenter end Apple (herunder medfølgende produkter og produkter, der leveres som del af et tilbud) fremsættes i overensstemmelse med de garantibetingelser, der er inkluderet med de købte Produkter. I forbindelse med eksisterende garantirettigheder overfor producenten skal eventuelle garantikrav først rettes direkte til producenten eller til os pr. telefon eller på anden måde.

10.3 HVIS DU ER FOBRUGER, ER GARANTIBESTEMMELSERNE EN TILFØJELSE TIL – OG HAR INGEN INDFLYDELSE PÅ – DINE LOVMÆSSIGE RETTIGHEDER.


11. Apples ansvar

11.1 Hvis du er Forbruger, er der intet i Aftalen, som begrænser eller ophæver Apples ansvar i henhold til gældende lov. Hvis du ikke er Forbruger:

11.1.1 udgør disse betingelser det fulde omfang af Apples forpligtelser og ansvar i forbindelse med levering af Produkter, udførelse af telefonisk support, reklamationsservice og udførelse af Serviceydelser,

11.1.2 er der ingen garantier, betingelser eller andre vilkår, som er bindende for Apple, undtagen dem som udtrykkeligt er nævnt i Aftalen,

11.1.3 fraskriver Apple sig hermed alle garantier, betingelser eller andre vilkår, som er underforståede, eller som ved præcedens eller på anden måde (herunder og uden begrænsning henvisninger til kvalitet, anvendelighed, normal omtanke og normale færdigheder) indgår i Aftalen. Apple er især ikke ansvarlig for, at Produkterne er egnede til at opfylde dine formål,

11.2 Intet i Aftalen kan begrænse eller ophæve Apples ansvar i forbindelse med dødsfald eller personskade, der er forårsaget af Apples forsømmelser eller svig,

11.3 Bortset fra ansvar efter punkt 11.2 er Apple ikke ansvarlig for indkomsttab, tab af fortjeneste, tab af kontrakter, tab af data eller for noget indirekte eller andet tab, der er en følgevirkning af dette, hvad enten det skyldes forsømmelse eller svig, kontraktbrud eller andre forhold.

11.4
Bortset fra ansvar efter punkt 11.2 kan Apples maksimale ansvar ifølge Aftalen, uanset om det skyldes forsømmelse eller svig eller andre forhold, under ingen omstændigheder overstige det beløb, som du har betalt for de Produkter og/eller Serviceydelser, der har givet anledning til ansvar.

12. Kontaktoplysninger til Apple

Du kan kontakte os:

• Telefonisk på 80 24 08 35 mellem 09:00 og 17:00 fra mandag til fredag
• Pr. e-post på adressen dk.consumer@euro.apple.com
• Pr. post på adressen The Apple Store, Hollyhill Industrial Estate, Hollyhill, Cork, Irland.

Når du kontakter os i forbindelse med en Bestilling, skal du oplyse dit Web-bestillingsnummer.

Reklamationer over Produkter eller Serviceydelser samt anmodninger om afhentningsservice eller telefonisk support skal rettes til Apple på det telefonnummer, som du får tilsendt med posten, når Produkterne er blevet leveret.


13. Eksportbegrænsninger

Du erklærer, at du vil overholde al eksportlovgivning. Du erklærer, at (i) du ikke vil eksportere noget Produkt til et andet land i strid med eksportlovgivningen, samt at (ii) du ikke vil eksportere noget Produkt til noget land, hvor en eksportlicens eller anden tilladelse fra myndighederne er påkrævet, uden først at have indhentet de nødvendige tilladelser og andre godkendelser. Du erklærer, at du ikke befinder dig i, er under indflydelse af, eller er statsborger eller bosiddende i noget land, hvortil det er forbudt at eksportere Produkter ved nogen Eksportlovgivning.


14. Databeskyttelse

Når du afgiver Bestilling, giver du dit samtykke til, at vi må opbevare og bruge de data, som findes på Bestillingskuponen, til at behandle din Bestilling. Nogle af de oplysninger, som du afgiver til os, videregives til firmaer, som leverer Produkterne for os. Hvis du har anmodet om et finansieringstilbud for at købe de bestilte Produkter, videregives nogle af oplysningerne desuden til finansieringsselskabet. Hvis du i det relevante afsnit på Bestillingskuponen giver dit samtykke til det, kan vi også videregive oplysninger til andre selskaber i Apple-gruppen eller til firmaer, hvis produkter kan købes via The Apple Store med henblik på fra tid til anden at give dig oplysninger om andre Apple-produkter og -serviceydelser, som kunne interessere dig. Hvis du ikke giver dit samtykke til, at vi må videregive oplysninger til sådanne firmaer med henblik på at give dig oplysninger om produkter eller serviceydelser fra Apple eller tredjeparten, skal du oplyse dette i det relevante afsnit på Bestillingskuponen. Du kan få en kopi af de oplysninger, vi har om dig, ved at rette skriftlig henvendelse til Apple Store. Vi forbeholder os ret til at opkræve et ekspeditionsgebyr, hvis du i forbindelse med en sådan forespørgsel har krævet, at oplysningerne gives skriftligt. Hvis nogen af de data, som vi opbevarer, er ukorrekte, retter vi dem ved skriftlig anmodning.


15. Force majeure

Apple er ikke ansvarlig for forsinkelser eller manglende levering af Produkter eller udførelse af Serviceydelser, der skyldes forhold uden for Apples kontrol, herunder men ikke begrænset til lynnedslag, oversvømmelser, ildebrand, krig, strejke og lockout, herunder strejke og lockout blandt Apples eller Apples underleverandørers egne ansatte.
I tilfælde af forsinkelser, manglende levering eller udførelse vil Apple opfylde sine forpligtelser i henhold til Aftalen, så snart det er muligt.


16. Konfliktløsning

Vi vil bestræbe os på at løse alle uoverensstemmelser hurtigt og effektivt. Hvis du
ikke er tilfreds med den måde, vi løser en uoverensstemmelse på, og du ønsker at anlægge en retssag ved de almindelige domstole i Danmark efter de gældende regler herom.

17. Generelt

17.1 Hvis Apple ikke håndhæver en bestemmelse i Aftalen, medfører det ikke, at denne bestemmelse bortfalder eller ikke kan håndhæves på et senere tidspunkt.

17.2 Hvis en bestemmelse i denne Aftale helt eller delvis er ugyldig eller ikke kan håndhæves, har dette ikke indflydelse på resten af Aftalen.

18. Definitioner

18.1 I disse betingelser betyder:

"Aftalen" disse betingelser sammen med Bestillingskuponen og Bekræftelsen.

"Apple Authorised Service Provider" en leverandør, som Apple har godkendt til at yde afhentningsservice.

"Apple Store-webstedet" Apples websted rettet mod kunder i Danmark, hvor man kan købe Produkter med specielle konfigurationer. Webstedet har adressen: http://www.apple.com/dstore

"Arbejdsdag" alle andre dage end lørdage, søndage og helligdage i Danmark.

"Bekræftelse" den ordrebekræftelse, som Apple udsteder, og som er udtryk for, at Apple har accepteret Bestillingen.

"Bestilling" den bestilling, som du har afgivet i overensstemmelse med disse betingelser.

"Bestillingskupon" den elektroniske bestillingskupon, som findes på Apple Store-webstedet.

"Eksportlovgivning" alle de love, regulativer og ordrer, der er udstedt af USA, EU og Danmark, og som omhandler eksport, reeksport, overførsel og videresalg af Produkter.

"Faktura" den faktura, som Apple udsteder til dig på det samlede beløb for de købte Produkter.

"Forbruger" en kunde, som køber Produkter eller bestiller serviceydelser i ikke-erhvervsmæssigt øjemed.

"Hardware" alle Produkter af mærket Apple, der ikke er Software, Serviceydelser eller Tilbehør.

"Produkt" alle Produkter, der findes på Apple Store-webstedet, og som vi indvilliger i at levere til dig på disse betingelser. Disse Produkter kan omfatte Serviceydelser.

"Serviceydelser" alle serviceydelser (undtagen reklamationsservice og telefonisk support), der findes på Apple Store-webstedet, og som vi indvilliger i at levere til dig på disse betingelser.

"Software" alle Produkter, som er software, herunder, men ikke begrænset til, operativsystemer, medfølgende software, selvstændige programmer samt software, der hentes via Internettet på Apple Store-webstedet.

"Territoriet" landene Belgien, Danmark, Finland, Frankrig (kun fastlandet), Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Monaco, Norge, Schweiz, Spanien (kun fastlandet), Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig.

"Tilbehør" et tilhørende produkt, f.eks. en mus eller en taske til en bærbar pc.

"Web-bestillingsnummer" det ordrenummer, vi udsteder til dig.